Scones som briterne laver dem
Scones som briterne laver dem. Så får du ikke bedre scones. De har en blød midte, hård skorpe og er lige til at sætte tænderne i. Hvis de skal være helt efter bogen, så skal de serveres med clotted cream, (som er en tyk fløde creme som bruges som smør) og jam eller syltetøj. Når jeg har lavet dem, har jeg dog kun serveret dem et tykt lag smør og godt med syltetøj, og mums det bliver de kun bedre af.
Da der er en stor mængde bagepulver i opskriften er det meget vigtigt at få blandet det rigtig godt med melet inden det blandes med resten af ingredienserne. Og så er det yderst vigtig ikke at arbejde for meget med dejen, da vi ikke skal have arbejdet for meget glutten op da det vil give en meget sej dej.

Scones med rosiner
Ingredienser
- 500 gram hvedemel
- 2 spsk bagepulver
- 100 gram smør
- 85 gram sukker
- 2 æg
- 1,5 dl kærnemælk
- 100 gram rosiner
Instruktioner
- (Valgfrit) Rosinerene skal til at starte ligge i blød i min 30 min, for af gøre dem bløde. Overhæld dem med kogende vand, og lad dem stå og hvile.
- Efter de 30 min blandes nu mel og bagepulver godt sammen. Her efter skal smør og sukker blandes sammen med melet, til det får en let krummende konsistens.
- Piske æg og kærnemælk godt sammen, og tilsætte det til melblandingen.
- Bland det hele sammen til det er en glat dej, men pas på ikke at arbejde for meget med dejen.
- (Valgfrit) Tilsæt rosiner, og bland dem let ind i dejen. Der må stadig ikke arbejdes for meget med dejen.
- Nu skal dejen hvile i 30 minutter.
- Når dejen har hvilet, skal den rulles ud, så den har en højde på ca. 2,5 cm , og skæres i den ønskede form. Jeg bruger runde udstikker op 10 cm.
- Bagefter samles den overskydende dej sammen og rulles ud igen på samme måde som før.
- Når dejen er formet, skal den hvile yderligere 20 minutter. Tænde for ovnen på 180 grader.
- Pensles sconesene med æg og bag dem i 10-12 minutter.
- Lad sconesene køle let inden servering eller dem dem til senere.
Notes

Scones fyldt med syltetøj og smør!
Perfekt sammen med en god kop te, eller kaffe hvis man er mere til det.
Den her opskrift tager udgangspunkt i et opslag på intragram som et britiske kongehus lavede under Corona ned lukningen hvor de viser deres opskrift på traditionelle scones.
Du kan finde opskriften her, på Det Britiske Kongehus Intragram profil.

