Go Back
cheesecake

Cheesecake med lime og vanilje

En superlækker og cremet cheesecake. Hvis du normalt ikke er til cheesecake, fordi de er for sure og bitre i smagen, vil jeg helt klart anbefale dig at prøve denne her. Der er balance mellem sødme og syre, og så har den en frisk eftersmag.
Forberedelse 20 minutes
Arbejdstid 5 minutes
Hvile tid 4 hours
Total tid 4 hours 25 minutes
Måltid Dessert
Køken Amerikansk
Serveringer 10 stykker

Equipment

  • 22 cm springform
  • Evt. kageplast

Ingredienser
  

Kiksebund

  • 12 digestivekiks
  • 2 spsk. brun farin
  • 100 g smeltet smør

Oste creme

  • 3 blade husblas
  • 500 g mascarpone
  • 2 usprøjtede lime både skal og saft
  • 125 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljepasta eller korn fra en vaniljestang
  • 4 dl piskefløde

Instruktioner
 

  • Start med at lægge husblasen i blød i rigeligt koldt vand.
  • Knus kiksene, eksempelvis i en pose med en kødhammer eller kagerulle, eller i en foodprocessor.
  • Smelt smørret og rør det sammen med brun farin og de knuste kiks. Der må ikke være store kiksestykker tilbage.
  • Beklæd springformen med bagepapir i bunden og kageplast (eller husholdningsfilm) på siderne.
  • Tryk kiksemassen godt ned i bunden, dæk formen til, og sæt den på køl.
  • Rør mascarpone, vaniljepasta, limesaft og -skal sammen.
  • Sigt flormelis i ostemassen lidt ad gangen, og vend det grundigt sammen, til der ikke er flere klumper.
  • Pisk piskefløden til et let og luftigt flødeskum i en anden skål. Skummet skal kun lige danne bløde toppe, som ikke falder sammen, når du løfter piskeriset.
  • Vrid vandet fra husblasen, og læg den i en skål, der tåler mikroovn. Smelt husblasen forsigtigt – giv den kun 5 sekunder ad gangen, da det går hurtigt.
  • Hvis du ikke har en mikroovn, så smelt husblasen i et vandbad. Her går det langsomt i starten og ser ud som om, den ikke smelter, men til sidst går det hurtigt.
  • Ved begge metoder skal du passe på, at husblasen ikke kommer op at koge, da dette ødelægger den
  • Når husblasen er smeltet, vendes en lille del af ostecremen over i husblasen. Vend derefter husblasen sammen med resten af ostemassen. Det skal gøres hurtigt, så husblasen ikke når at stivne og danne klumper. Vend den evt. sammen med ostemassen ad flere omgange for at få den blandet godt sammen.
  • Vend nu ostecremen forsigtigt sammen med flødeskummet. Det skal gøres med lette bevægelser, da luften ellers slås ud af flødeskummet.
  • Fordel ostecremen oven på den kolde kiksebund, og glat den ud i hele formen. Dæk den til med husholdningsfilm – helst uden at filmen rører cremen, da det ellers kan ses i overfladen, når filmen fjernes.
  • Stil den på køl i min. 4 timer, gerne 6 timer eller til dagen efter.
  • Kort før kagen skal serveres, pyntes den. Eksempelvis med friske sommerbær og spiselige blomster. Det er bedst, hvis pynten er helt tør, inden den sættes på kagen, da vand kan opløse ostecremen.

Notes

Cheesecaken kan sagtens laves et par dage i forvejen. Vent blot med at pynte den til lige før servering.
Keyword fløde, husblas, kiks, lime, mascarpone, vanilje